Kompliment

Yngste: "Mor, du har nu sådan noget dejligt flæsk!"

Jo tak, komplimenter kan man ikke få for mange af. Så jeg tager imod med kyshånd. Også denne her.

Der er så stille nu

Jeg er ved at vende mig til stilheden. Stilhed kan sagtens være helende.

Nu har jeg ellers altid været sådan en,der har fyret op for musikken eller fjernsynet, når jeg har  været alene hjemme. Så føles det jo næsten som om, man er sammen med nogen.

Men altså... Så var det jo, at man forstuede sin hjerne. Og så lige vupti - blev man støj- og lydfølsom. Når Ældste og Yngste er hjemme er der knald på lydbilledet med snak, spil, sang og leg. Så når moren er alene hjemme i dagtimerne, mens hun plejer sin forstuede førstesal, så er der dømt stilhed.

Eller næsten, når man nu deler hus med et larmende oliefyr, der står og brummer fredsommeligt nede i kælderen.

Men ellers er det eneste der høres.... stilhed.
Stilhed ... og så tinnitus!

En smag af ... fod

Da hjemmets morfar skadede sit knæ - igen igen - så krævede det da en kage til lejligheden. Så opfandt ungerne og jeg denne. Og en kage til morfar skulle da være med chokoladesmag. Smider lige opskriften på "Fod-kagen" med også:

Fod-kage (til en hel bradepande) 

6 dl. sukker

200 gram smør

4 æggeblommer

4æggehvider

6 dl. mel

6 spsk kakao

4 tsk vanillesukker

4 tsk bagepulver

3 dl. kogende vand

lyserød glasur

hvid

slik snørrebånd til hårene.

1. Smørret smuldres og sukkeret tilsættes
2. tilsæt de to æggeblommer og gem hviderne i en anden skål.
3. Mel, kakao, vanille og bagepulver blandes sammen og tilsættes dejen skiftevis med det kogende vand. 
4. Æggehviderne piskes stive og vendes forsigtigt  i til sidst.
5. Bagetid ca. 1 time ved 175 grader
6. Når kagen er bagt færdig og er afkølet lidt skæres en fod ud af kagen.
7. Foden pyntes med glasur og sliksnørrebånd klippes i små stykker, så de ligner hår.

Velbekomme - så er der fod-kage. 

Og ja - morfar blev da bare så piv-hamrende rørt, ja han gjorde så...

Salling invaderet

Man kan blive helt imponeret over den tålmodighed unger har i legen. I weekenden blev Salling invaderet som det ses. Slaget blev dog afværget i sidste øjeblik. Lederne af kamptropperne blev afledt af eftermiddagskaffe og tegnefilm.

Katteskræmmere

Her i familien kan vi mægtig godt lide de små fugle. Vi er dus med himlens fugle so to speak. 

Vi ville være lidt mere dus med kattene, hvis de bare ville blive på deres eget matrikel. Eller i det mindste holde sig til viskas og kattebakke og ikke ty til småfugle og barnevogne. 

I weekenden forsvandt ungerne og morfar med popcornmaskine ind i "morfars legehus". Ud kom de med disse to katteskræmmere! Så nu burde morfars småfugle være helt fredede. 

Helt genialt! Overvejer patent!

Pernille - monsterjægeren

Da jeg var barn, var mit barndomshjem smækfyldt med monstre. Dystre skabninger, der kun kiggede frem efter mørkets frembrud. Afskyeligheder der kun var ude efter at sætte deres spidse tænder i en sprød pigenumse.

Under den røde skibswbriks på mit værelse, lå der hver aften en gorilla med en blodig hånd. At der reelt set kun var ca. 4 cm luft under de indbyggede skuffer, var ingen hindring for den. Enhver ved at monstre er uhyre smidige!

Og ude i gangen - den gang man skulle krydse for at komme fra stuen og ud på WC - boede der en røver. En meget punktlig starut med stribet trøje og maske for øjnene. Den menneskelige udgave af en bjørnebandit. Han stod givetvis klar ude på trappen og ventede på at mine forældre gik til køjs. Så listede han  på strømpesokker ind og stillede sig mellem den afsyrede kommode og palmen. Hans mål var at springe på og stjæle de børn, der nu skulle ud på det lille hus i nattens mulm og mørke.

Mine forældre - de arme stakler - var ganske uvidende om disse uønskede beboere.

...
Og nu er der så rykket monstre ind i vores hjem. Og når min datter så kommer og rusker liv i mig, fordi jeg skal ud og stå vagt uden for WCdøren. Ja, så gør jeg det.
For er der een ting monstre er hundeangste for, så er det en mor, der er så træt, at hun ligner en mand i ansigtet!

IF: Tree