søndag den 11. november 2012

Pernille - monsterjægeren

Da jeg var barn, var mit barndomshjem smækfyldt med monstre. Dystre skabninger, der kun kiggede frem efter mørkets frembrud. Afskyeligheder der kun var ude efter at sætte deres spidse tænder i en sprød pigenumse.

Under den røde skibswbriks på mit værelse, lå der hver aften en gorilla med en blodig hånd. At der reelt set kun var ca. 4 cm luft under de indbyggede skuffer, var ingen hindring for den. Enhver ved at monstre er uhyre smidige!

Og ude i gangen - den gang man skulle krydse for at komme fra stuen og ud på WC - boede der en røver. En meget punktlig starut med stribet trøje og maske for øjnene. Den menneskelige udgave af en bjørnebandit. Han stod givetvis klar ude på trappen og ventede på at mine forældre gik til køjs. Så listede han  på strømpesokker ind og stillede sig mellem den afsyrede kommode og palmen. Hans mål var at springe på og stjæle de børn, der nu skulle ud på det lille hus i nattens mulm og mørke.

Mine forældre - de arme stakler - var ganske uvidende om disse uønskede beboere.

...
Og nu er der så rykket monstre ind i vores hjem. Og når min datter så kommer og rusker liv i mig, fordi jeg skal ud og stå vagt uden for WCdøren. Ja, så gør jeg det.
For er der een ting monstre er hundeangste for, så er det en mor, der er så træt, at hun ligner en mand i ansigtet!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...